Lammemørbrader i timian med balsamicostegte figner

Lammemørbrader i timian med balsamicostegte figner

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2-4 lammemørbrad
2 spsk timian, frisk
smør
----------------------------
4 figner, friske
1 spsk Balsamico-eddike
-----------------------------
200 g pasta, penne
3 spsk oliventapenade

Fremgangsmåde:

De skønne, små lammemørbrader fås i køledisken i Føtex,- jeg er ikke truffet på dem andre steder. Så jeg køber altid et mindre lager og putter i fryseren, for det er simpelthen noget af det lækreste kød man kan få..... Gå mørbraderne efter for sener og hinder. Dup dem tørre med køkkenrulle. Vend dem i friske timianblade og klap det godt ind i kødet med hænderne. Smelt noget smør på en tefalpande og brun kødet på alle sider. Det skal ikke have mere end ca. 3-4 minutter, afhængig af størrelse. Drys med havsalt og knuste peberkorn og lad mørbraderne hvile, indpakket i staniol og viskestykker, i ca. 15 minutter. Halver fignerne og rist dem på den samme pande. Når de har taget farve, dryppes de med Balsamico. Serveres varme til kødet, sammen med nykogt pasta, der er vendt med tapenade og krydderurter. Der bliver lidt Balsamico-sky på panden, hæld det over kødet ved servering.