Opvarm lidt olie på panden og steg lammekoteletterne ca. 3-4 minutter på hver side alt efter tykkelse. Tag dem op og drys med med salt og peber. De hviler indpakket til resten er færdigt. Kartoflerne steges gyldne på samme pande, sammen med en flækket bøftomat. Begge dele krydres med salt og peber. Majsene koges op med piskefløde til stuvningen er tyknet, ca. 10 minutter. De sidste tre minutter tilsættes rensede og flækkede forårsløg, og der krydres med salt og peber. Stuvningen kan evt. smages til med finthakket persille.