Lammefilet med tranebærkompot

Lammefilet med tranebærkompot

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2 lammefilet
smør
salt og peber
----------------
200 g tranebær
1 appelsin
2 spsk sukker
0,5 dl portvin
-------------------
3 bagekartoffel
mælk
smør
2,5 spsk persille
0,5 tsk muskat, revet
salt og peber

Fremgangsmåde:

Denne ret er fin til gæster. Lammefileterne skal kun have kort tid, og kompotten kan laves og kartoflerne skrælles i forvejen. Har du lyst til lidt sauce, så kog panden af med lidt rødvin og presset hvidløg når du har stegt lammekødet.

Kom tranebærrene i en lille gryde med portvin, sukker og appelsintern og kog det sammen til en kompot, ca. 10-15 minutter. Smag efter, om der skal mere sukker i. Kompotten kan serveres både lun og kold.

Skræl kartoflerne og snit dem i mindre stykker. Kog dem meget møre i usaltet vand og mos dem som du plejer med smør og mælk. Rør mosen med hakket persille, revet muskatnød samt salt og peber.

Smelt lidt smør på en god pande og steg lammefileterne på begge sider, ca. 8 minutter i alt, afhængig af tykkelse. Drys med salt og masser af peber. Det er vigtigt, at de dernæst pakkes ind i folie og viskestykker og hviler i mindst 15 minutter, inden de skæres ud i tynde, skrå skiver. Serveres på varme tallerkner med mosen og kompotten. Samt sauce, hvis du har valgt at lave det.