Laksetærte

Laksetærte

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

200 g mel
100 g smør
2 cl olie
4 cl vand
0,75 tsk salt
100 g laks, røget
0,25 skalotteløg
1 tsk reven parmesan
0,25 citron, saft
peber
3,25 dl piskefløde

Fremgangsmåde:

Dejen blandes i en køkkenmaskine: mel, fedtstof køres til det smuldrer, olie tilsættes sammen med salt og til sidst samles dejen med vandet. Skal helst hvile, så den ikke trækker sig sammen under bagningen.

Fyld: Laksestumper, løgstumper, parmesan og citronsaft køres i blender eller køkkenmaskine, lidt af fløden tilsættes, hvis det kører fast, og herefter resten af fløden, der køres, indtil massen tykner (pas på). Smag til.

En tærteform, 20 cm i diameter beklædes med dejen, brug eventuelt knoerne, den er lidt skør, skal hænge ud over kanten. Prikkes og forbages ca. 15 min. ved 200 grader midt i ovnen.

Herefter hældes fyldet i, og tærten bager videre ca. 15-20 min. indtil den ikke flyder mere.

Kanterne skæres rene og tærten serveres tempereret - pynt evt. med karse i kanten. Velbekomme.