Krebs i papayasauce

Krebs i papayasauce

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

24 krebs
2 papayaer
30 g smør
60 g hakket skalotteløg
1 hakket hvidløgsfed
2,5 dl krebse eller fiskefond
2,5 dl hvidvin, tør
2 chili, friske
salt
1,25 dl piskefløde
40 g smør
1 tsk hakket basilikum

Fremgangsmåde:

Denne ret er et gode eksempel på, hvor fremragende tropiske frugters sødme og stærk chili på den ene side og den blide smag af krebs på den anden kan harmonere. Det er ligegyldigt, om man bruger marrons, andre krebs eller hummer – alt smager fortræffeligt i denne saucekombination. I stedet for papaya kan man bruge en fuldmoden honningmelon. Dertil kan man servere kogt ris vendt i smør, ristet brød eller – og det er specielt godt – butterdejssnitter. Kog de skyllede, velbørstede krebs 3 minutter i spilkogende vand. Tag dem straks op og lad dem køle af i koldt vand. Tag hale- og klokød ud. Halvér papayaerne. Tag kernerne ud med en spiseske. Udstik 16 kugler af frugtkødet og sæt dem tilside. Tag resten af frugtkødet ud af skallerne og hak det fint. Smelt smørret i en kasserolle. Lad det finthakkede skalotteløg og hakkede hvidløg svitse lyse i smørret. Tilsæt hakket papaya, krebs- eller fiskefond og hvidvin. Skyl og flæk chilierne, udkern dem omhyggeligt, Hak dem meget fint og kom dem i kasserollen. Kog alt ind til ca. ¼ liter og si der gennem en fin sigte. Kog ind igen til den ønskede konsistens (eller så der er ca. 1/8 liter tilbage). Smag til med salt og rør den letpiskede fløde i. Halvér imens krebsehalerne på langs. Fjern tarmen. Svits hale- og klokød ca. 4 minutter i det varme smør under hyppig vending. Tilsæt papayakuglerne og bland alt grundigt. Anret på fire tallerkner og hæld saucen ved. Drys med hakket basilikum. Pynt eventuelt også med krebsehoveder.