Kold avocadosuppe med røget laks

Kold avocadosuppe med røget laks

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

6 dl hønsebouillon
2 avokado
0,5 dl piskefløde
citronsaft
salt og peber
2 skiver laks, røget
dild, frisk
2 skiver landbrød
havsalt

Fremgangsmåde:

Avocadoerne halveres og sten og skal fjernes. Kødet skæres i store tern og blendes jævnt med citronsaft. Brug stavblender eller foodprocessor. Den afkølede hønsebouillon tilsættes lidt ad gangen. Ønsker du at tilsætte fløde, røres den i nu. Smag til med salt og masser af friskkværnet peber samt evt. lidt mere citronsaft. Lakseskiverne formes til roser og stilles i midten eller klippes i smalle strimler. Brødskiverne ristes gyldne i lidt olivenolie på panden. Drysses med havsalt og serveres lune til den kolde suppe.