Koftesi (små lammefrikadeller)

Koftesi (små lammefrikadeller)

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

dressing
3,5 dl yoghurt naturel
0,25 tsk groft salt
friskkværnet peber
koftesi, lammefrikadeller
300 g hakket lammekød
0,75 tsk groft salt
2 spsk zittauerløg
0,25 tsk kanel, stødt
0,5 tsk ingefær, stødt
friskkværnet peber
1 æg
1 dl mælk
3 spsk rasp
25 g smør
Krydrede grønsagsris
2 dl løse ris, parboiled
2 squash
2 zittauerløg
100 g lyse rosiner
1 tsk spidskommen, stødt
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør
brød

Fremgangsmåde:

I det mellemøstlige køkken er "frikadelle" varianterne uudtømmelige. De kan have størrelse som valnødder - trilles til ruller eller bages som flade "kager". De fleste fremstilles af lam, og krydderierne er typiske "julekrydderier" så som allehånde, kanel og ingefær.

Dressing: Rør yoghurt, salt og peber sammen i en skål. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time. Smag til.

Koftesi: Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min. Kom løg, resten af krydderierne og æg i. Rør mælken i og derefter raspen. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. 1/2 time. Lad smørret blive gyldent i en pande. Form farsen til 16 koftesi (tynde, aflange lammefrikadeller). Steg dem på 3 sider ved svag varme, ca. 15 min. i alt - skru op mens de bliver vendt. Tag de stegte koftesi op af panden og hold dem varme.

Krydrede grønsagsris: Kog imens risene efter anvisningen på emballagen. Kom squash, løg, rosiner og krydderier i panden med stegesmørret fra lammefrikadellerne. Steg blandingen ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min. Vend de varme ris i de krydrede grønsager og smag til.

Ved serveringen: Anret de krydrede grønsagsris i et fad og læg herpå de varme koftesi. Server dressingen ved siden af.