Kikærtesalat med haydari og pitabrød

Kikærtesalat med haydari og pitabrød

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

1 ds kogte kikærter
0,5 rødløg
salat
basilikum, frisk
200 g haydari
----------------------------------
0,5 dl olivenolie
3 spsk rødvinseddike
0,5 tsk oregano, tørret
0,5 citron, saft
salt og peber
pitabrød

Fremgangsmåde:

Haydari er en tyrkisk fetasalat som er lavet af røde peberfrugter, feta, hvidløg og persille. Den kan købes færdig hos mange grønthandlere, og er fænomenal i sandwiches og som dip. Her giver den et spark til en kikærtesalat, men hvis du ikke kan få den, kan du bare blande syltede, røde peberfrugter, smuldret feta og hele persilleblade i salaten, det smager også godt. Skyl og tør et passende antal salatblade og riv dem i mindre stykker med hænderne. Vend dem sammen med de afdryppede kikærter, hele blade af basilikum og fintsnittet rødløg. Pisk en dressing af de nævnte ingredienser og vend den sammen med salaten. Server den med en god top af Haydari og lune pitabrød. Et par oliven skader heller ikke.