Kalvesteg i mælk

Kalvesteg i mælk

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

1 kg kalveinderlår
1 l sødmælk
2,5 dl fløde
2 fed hvidløg
80 g smør
2 spsk mel
1 laurbærblad
1 kvist timian
salt og peber

Fremgangsmåde:

1 Kalvekødet krydres let med salt og peber. Hvidløget presses og kødet gnides dermed. 2 Smørret smeltes i en stegegryde. Kødet steges heri og skal tage farve på alle sider. Mælken varmes i en anden, lille gryde. 3 Kalvestegen overhældes med den varme mælk, laurbærblad og timian kommes ved og det hele steges ved svag varme under låg i ca. 1½ time. Kødet overhældes ind imellem med mælken. 4 Når kødet er godt mørt, tages det op og stilles lunt og tildækket. Laurbærblad og timian tages op. Fløden hældes ved og saucen koges kraftigt op, til den har cremet konsistens. 5 Saucen presses gennem en si og smages til med salt og peber. Kalvekødet skæres i tynde skiver, anrettes på forvarmet fad og serveres sammen med saucen. Hertil passer møre, kun let dampede, grønsager som broccoli, gulerødder, majroer eller kålrabi. Mælk, som er en typisk råvare i det lombardiske køkken, benyttes ikke kun som råmateriale til smør og krydrede ostesorter, men bliver også anvendt, som traditionen byder, til marinering af stege. Det milde bad gør kødet vidunderligt mørt og er samtidig grundlaget for en fin, cremet sauce. Beriget med fløde koger mælkesaucen endnu bedre ind og vinder i smag.