Kalvekam med abrikos og selleri

Kalvekam med abrikos og selleri

Forberedelses tid:

Antal:

ca. 8 personer

Ingredienser:

1,6 kg kalvekam
300 g lyse abrikoser
2 porrer
2 bladselleri, inderste stængler
3/4 l kalvefond
50 g smør

Fremgangsmåde:

Kalvekam Brun kalvekammen på en pande og sæt den til side. Lad abrikoserne stå i blød i vand et par timer og tag dem op i en sigte, så vandet løber fra. Rens porrerne og bladsellerien og skær dem i ca. 3 cm. lange stænger. Kom dem i en bradepande sammen med abrikoserne. Lun fonden og hæld den over grøntsagerne. Læg stegeristen over bradepanden, anbring kalvekammen på risten og sæt retten i en forvarmet ovn ved 200° i 15 min. Tag den ud og lad den hvile i 10 min., sæt den så tilbage i ovnen i 10 min., og lad den til sidst hvile 10 min., inden serveringen. Sauce Hæld væden fra bradepanden i en gryde og kog den ned med smørret. Jævn eventuelt med lidt maizena rørt ud i koldt vand. Anretning Læg grøntsagerne på fad eller tallerken og anret tynde skiver af kalvekammen ovenpå. Server saucen seperat sammen med pillede aspargeskartofler.