Kalkunstrimler med sennepsfløde

Kalkunstrimler med sennepsfløde

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

300 g kalkunkød i strimler
2,5 dl piskefløde
2 fed hvidløg
0,5 dl hvidvin
7 cherry tomater
oliven, sorte
olivenolie
salt og peber
2 spsk dijon sennep
parmesan ost, revet
200 g pasta, penne

Fremgangsmåde:

En god og nem hverdags-livret. Kalkunkødet kan udmærket skiftes ud med kylling eller svinekød. Hvis du ikke har en slat hvidvin stående, så er der måske en bundskraber vermouth eller cognac et sted. Spiritussen giver et godt kick til det lidt fade kød. Er barskabet helt tomt, så kom lidt presset citronsaft i i stedet for. Opvarm lidt olivenolie i en mellemstor gryde og brun kalkunkødet godt på alle sider.Tilsæt presset hvidløg og lad det svitse med helt kort. Hæld hvidvin i gryden og lad den koge næsten bort. Nu tilsættes fløden og sennepen. Retten skal simre stille og roligt i ca. 20 minutter. Smag til med salt og peber og tilsæt halverede cherrytomater, de skal blot lige varmes igennem. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen og server den sammen med saucen og revet parmesan. Kast et par oliven ved.