Kagecreme

Kagecreme

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

5 dl mælk
150 g sukker
4 æggeblommer
60 g maizena
1 stk citron, skal
0,5 stang vanilie

Fremgangsmåde:

Crema kan også være mange ting i Italien. I de menige husholdninger var den mere bastant med almindelig mel, nok fordi melet var en billig ingrediens. I dag bruger de fleste konditorier, men også folk hjemme, denne opskrift. Varm mælken til kogepunktet med halvdelen af sukkeret, citronskal og vanilje i en tykbundet gryde. Rør æggeblommerne med resten af sukkeret og maizenamelen i en skål. Hæld først lidt af den varme mælk i æggene og rør rundt, kom derefter resten af den kogende mælk i. Hæld det tilbage i gryden og lad det blive fast under stadig omrøring. Kog cremen igennem i 2 minutter. Dæk et rummeligt fad med husholdningsfilm og bred cremen ud herpå, dæk helt med husholdningsfilm, og køl hurtigt cremen ned i fryseren. Italienske konditorer foretrækker at arbejde med kold creme og bruger denne hurtige nedkølingsmetode fordi jo kortere tid cremen er varm, jo mindre chance er der for, at bakterierne overlever.