Hvedetortillas

Hvedetortillas

Forberedelses tid:

Antal:

ca. 12 stk.

Ingredienser:

150 g fuldkornsmel
150 g hvedemel
1 tsk salt
45 g svinefedt
ca. 2 dl vand, varmt

Fremgangsmåde:

Hæld mel og salt i en stor røreskål. Gnid fedtet ind i melet, indtil blandingen ligner rasp og hæld derefter så meget vand i, at dejen bliver blød og smidig. Dejen lægges nu på en melet bordplade og æltes, indtil den er glat; den dækkes med et varmt, fugtigt viskestykke. Nu deles dejen i 12 lige store stykker. En klump dej formes til en kugle og trykkes derefter flad. Den lægges på en melet bordplade og rulles ud med en melet kagerulle. Dejen skal beholde pandekageformen og rulles så tyndt ud, at man kan skimte bordpladen igennem den. Kanten skæres evt. til med en kniv og tortillaerne stables på en melet tallerken. Kom lidt mel mellem de enkelte tortillas, så de ikke klæber sammen. En raclette grill eller en tung stegepande varmes op, og når den er så varm, at en dråbe koldt vand syder på den, skrues der lidt ned for varmen, og en tortilla lægges forsigtigt på. Lad tortillaen stege i 30 sekunder. Når den begynder at boble, skal den vendes og stege 10 sekunder på den anden side. Den vil virke bleg og ufærdig, men hvis den steger længere, bliver den tør og sprød. De færdige tortillas stables på en bagerist, der er dækket med et viskestykke; et andet viskestykke lægges over. NB! Hvis tortillaerne først skal bruges senere, skal de afkøles under viskestykket. Læg et stykke bagepapir mellem hver enkelt.