Hjemmelavede bagte bønner

Hjemmelavede bagte bønner

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2,5 dl hvide bønner, tørrede
0,25 dl sirup
1 spsk brun farin
1 løg
1 spsk sennepspulver
1 spsk worcestershire sauce
1 dl æblejuice eller æblecider
1 ds tomatpuré
salt og peber

Fremgangsmåde:

Her er en original, amerikansk opskrift på baked beans. Det er noget tidskrævende at lave, så vær opmærksom på, at jeg for en gangs skyld har beregnet portionen til fire pesoner. Den er nemlig mindst lige så god dagen efter, eller holder sig udmærket på frost. Hvis du ikke har husket at lægge bønner i blød, så kan du godt bruge hvide bønner fra dåse. Jeg synes bare, at bønnerne har en bedre konsistens når man koger dem selv. Bønnerne lægges i vand natten over. Skyl dem godt og kog dem møre i vand sammen med løget. De skal have ca. 1 time. Bland alle de øvrige ingredienser sammen i en gryde og opvarm det langsomt under omrøring til sukkeret er opløst. Bland bønnerne i og kom hele portionen i et dybt, ildfast fad. Hvis det synes lidt for fast, kan du røre lidt mere vand i. Dæk fadet til og stil det ind i en 180 grader varm ovn i fem kvarter. Låget / sølvpapiret tages af efter den halve bagetid. Spis bønnerne med ristet bacon, skiver af kogt skinke eller salat. Og i hvert fald noget godt brød.