Grydestegt blæksprutte

Grydestegt blæksprutte

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

1 kg blæksprutter, små
20 g svampe, tørrede
600 g tomater
1 bdt bredbladet persille
0,5 bdt basilikum
2,5 dl hvidvin, tør
1,25 dl fiskebouillon
2 løg
3 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: De tørrede svampe udblødes i hvidvinen. Blæksprutterne renses og vaskes grundigt, skindet trækkes af. Fangarme og hoved ,skæres fra kroppen, øjne, tyggemuskler og indmad fjernes. Kroppen skæres i ½ cm brede stykker.

2: Tomaterne skoldes, flås og udkernes. Løg og hvidløg hakkes fint.

3: Olivenolien varmes på en stor pande. Løg og hvidløg dampes heri. Svampene drypper af, men vinen gemmes. Svampene skæres i små stykker, tilsættes og brunes let. Tomaterne og vinen kommes i, der saltes og pebres. Det hele småkoger i 10 min. under lejlighedsvis omrøring.

4: Blæksprutterne kommes i og steges møre under låg i ca. 50 min. lidt efter lidt tilsættes fiskebouillonen under kraftig omrøring.

5: Persillen hakkes fint, basilikumen skæres i strimler. Blæksprutterne smages til, og de friske krydderurter drysses over. Serveres med ristede hvidløgsbrød.