Grydesteg i rødvin

Grydesteg i rødvin

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

1 kg oksebryst
1 stilk bladselleri
1 lille majroe
1 gulerod
4 tomater
3,75 dl rødvin
2,5 dl oksekødsbouillon
3 spsk olie
50 g smør
1 løg
2 fed hvidløg
2 kryddernelliker
salt og friskkværnet peber
muskatnød

Fremgangsmåde:

1 Stegen ridses let i regelmæssig afstand med en spids kniv og spækkes med små stykker hvidløg (af begge fed). 2 Olien varmes op i en kraftig stegegryde og smørret smeltes heri. Kødet lægges i og brunes på alle sider. 3 I mellemtiden tilberedes grønsagerne: Selleri og majroe renses, majroebladene lægges til side til senere. Guleroden skrælles, løget pilles. Det hele hakkes fint, lægges i gryden og brunes. Der krydres med salt og peber og kryddernellikerne tilsættes. Kødet lægges tilbage i gryden, rødvinen hældes ved og dampes noget ind. 4 Tomaterne skoldes og flås. Frugtkødet hakkes i stykker og lægges i gryden. 5 Bouillonen tilsættes lidt efter lidt og det steges små 3 timer ved meget svag varme under låg. 6 Til serveringen gnides saucen gennem en si, smages til med salt, peber og friskreven muskat og varmes hurtigt igennem. Majroetoppen snittes i fine strimler og strøs ud over det udskårne kød. Tilberedningstid: 35 min. (+ 3 timers stegetid) Milaneserne dækker gerne overdådigt op – f.eks. med store, krydrede grydestege af de okser, der finder deres føde på de frugtbare græsgange i retning mod Comosøen. Polenta er et passende tilbehør, enten som tyk puré, eller skåret i skiver og vendt på panden. Vinforslag: en fyldig rødvin, f.eks. Bardolino Classico Superiore.