Grillede svampe med cha greung pasta.

Grillede svampe med cha greung pasta.

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 forårsløg
4 fed hvidløg
0,5 grøn peberfrugt
2 spsk olie
2 spsk ingefær, frisk, revet
0,5 dl jordnødder
1 dl kokosnød, revet
2 dl ananas, saft
4 shiitakesvampe
8 champignon, store
8 østershatte
2 skiver ananas
0,5 grøn peberfrugt
soya
Olie

Fremgangsmåde:

Cha greung pasta er fra det ægte khmer-køkken. Vi stifter bekendtskab med den pikante og milde pasta i Phnom Penh, og vi vil næsten garantere for, at den giver anledning til anerkendende bemærkninger fra de medspisende. I restauranten Khmer Surin i den 57. gade i Phnom Penh får man formentlig den bedste khmer-mad i Iandet, Vi bliver hurtigt gode venner med den unge tjener, Noy Run, og han og hans kolleger fortæller beredvilligt, hvad der skjuler sig bag spisekortets uforståelige cambodianske navne. Cha greung pasta eller "sovs" spises normalt til kød, men vi har valgt at servere den med grillede svampe. Det er en dejlig for- eller mellemret, som kan forberedes i god tid inden gæsterne kommer og sættes under grillen, mens suppen spises.

• Hak forårsløg, hvidløg og peberfrugt meget fint og svits dem i olien, til løget er klart.

• Tilsæt ingefær, jordnødder, reven kokosnød og ananassaft. Der skal tilsættes så meget, at konsistensen bliver lind men ikke flydende. Smag til med salt og sukker.

• Pastaen kan laves i god tid, evt, dagen før den skal bruges.

• Læg shiitakesvampene i blød i rigeligt vand et par timer. Afdryp dem og skær stokkene af. Skær hattene i halve.

• Skær svampene igennem. Skær ananasen i små tern og skær 16 tern af peberfrugten.

• Sæt først et stykke grøn peber på et træspyd, derefter et stykke ananas, et stykke champignon, et stykke shiitake, et stykke ananas, et stykke østershat etc. og slut hvert spyd af med et stykke grøn peberfrugt.

• Læg spyddene på kanterne af et lavt ovnfast fad og pensl dem med en blanding af soya og olie. Sæt spyddene under grillen, indtil de er gyldne. Servér to spyd til hver person og giv pastaen til.