Grønne bønner med ansjoser

Grønne bønner med ansjoser

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

600 g grønne bønner
1 bdt bredbladet persille
4 ansjosfileter, marinerede
2 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
1 spsk smør
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1 De grønne bønner renses og vaskes. De blancheres i kogende, letsaltet vand i 5 min., skylles under den kolde hane og drypper godt af.

 

2 Ansjosfileterne skylles let og duppes tørre. Hvidløgene pilles, persillen vaskes og bladene plukkes af. Alle tre ingredienser hakkes fint og blandes.

 

3 Olivenolien varmes i en bred gryde. Smørret smeltes heri. Ansjosblandingen hældes i og dampes ved svag varme under omrøring.

 

4 De afdryppede bønner tilsættes, blandes sammen med resten og koger færdige. Der smages godt til med salt og peber og serveres.

Fortræffeligt som tilbehør til letstegt kød – f.eks. kalveschnitzel eller steaks, møre lammekoteletter, grillstegt kanin eller fjerkræ.