Grønkålsret med torsk

Grønkålsret med torsk

Forberedelses tid:

Antal:

5

Ingredienser:

500 g grønkål, kogt, hakket
200 g torsk i terninger, frost
200 g gulerødder
200 g porrer
500 g kartofler, skiver
3 dl vand
3 fed hvidløg
4 spsk balsamico
madolie
Salt og peber
bacon

Fremgangsmåde:

Torsken tøes op. Vandet bringes i kog og grønkålen tøes op heri. Tilsæt hvidløg. Gulerødder, skåret i julienne strimler (tynde skiver skåret på langs) og porre fordeles i et ildfast fad, smurt med madolie, stænk balsamico rødvinseddike over. Torsken fordeles og ovenpå lægges halvdelen af kartoflerne. Drys med salt og peber. Fordel derefter grønkålsblandingen. Resten af kartoffelskiverne fordeles og pensles med lidt madolie. Under bagningen er det vigtigt, at kartoflerne presses ned under væden en gang imellem. Fadet sættes i en kold ovn indstillet til 200 grader i ca. 60 min., til kartoflerne er møre. I stedet for torsk kan kyllinge- eller skinketern anvendes. Serveringsforslag: Hovedret/frokostret/forret: Grønkålsret med torsk, dertil serveres rødbeder og evt stegt bacon i tern samt lyst brød. Vegetarret: Undlad torsken og anvend i stedet kogte æg og tomater i tern.