Grøn kødsauce med krydderurter og forårsløg

Grøn kødsauce med krydderurter og forårsløg

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

350 g hakket oksekød
2,5 forårsløg
1 dl hakkede friske krydderurter
0,5 chili, grøn
salt og peber
maizena jævner
olie
---------------------
4 gulerødder
citronsaft
sukker
------------------
kartofler

Fremgangsmåde:

Brug hvad du kan komme i nærheden af af friske krydderurter til denne ret. Jeg har brugt bredbladet persille og basilikum, men du kan også bruge rosmarin,, løvstikke, dild, timian osv. Blot synes jeg ikke at frisk koriander og estragon egner sig så godt, det er næsten for markeret en smag. Opvarm lidt olie i en tykbundet gryde og brun det hakkede kød godt ved relativt høj varme. Sørg for, at det bliver rigtigt brunet, ikke bare kogt gråt! Når kødet er brunet, tilsættes de hakkede forårsløg og den finthakkede grønne chili. Lad det stege med et øjeblik, og tilsæt så en kop vand eller oksebouillon. Lad retten simre i et kvarters tid og vend masser af hakkede krydderurter i. Jævn evt. saucen lidt. Smag til med salt og peber. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Vend dem sammen med citronsaft og et nip sukker. Den grønne kødsauce serveres med pillekartofter eller frisk pasta.