Gnocchi med tomatsauce og fetasalat

Gnocchi med tomatsauce og fetasalat

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

1 bk gnocchi, friske
4,5 modne tomater
1 spsk balsamico
2 fed hvidløg
hvidvin
olivenolie
salt og peber
rosmarin, frisk
-----------------------
150 g feta
0,5 dl valnødder, hakkede
2 spsk hakket persille
1 fed hvidløg, presset
salt og peber
olivenolie
0,5 chili, rød

Fremgangsmåde:

Gnocchi er de små dejkugler, som er lavet af pastadej irørt moset kartoffel. De er lidt bøvlende at lave selv, men heldigvis smager dem man kan købe friske ganske udmærket. De fører dem i de fleste supermarkeder sammen med den friske pasta. Hvis I er megt sultne, så køb to bakker. Skær tomaterne i små stykker og hak hvidløget. Opvarm lidt olie på en stor pande og sauter hvidløget ganske kort. Tilsæt de hakkede tomater og lad dem simre sammen med balsamico, salt, peber og frisk rosmarin. Tilsæt evt. lidt vand eller hvidvin, hvis saucen synes for tør. Den skal simre i ca. 10 minutter. Smuldr fetaen fint og rør den sammen med presset hvidløg, hakket persille (eller basilikum), finthakket chili, lidt olie samt salt og friskkværnet peber. Kog gnocchierne efter anvisningen på emballagen og vend dem sammen med saucen. Top op med fetasalaten.