Fennikel er en sjov grønsag med en svag smag af anis. Smagen kan være lidt bitter, men glaseres de med rørsukker, er de straks mere tilgængelige. Hvis du dropper kartoffelmosen, kan de også bruges som tilbehør til fx bøffer eller vildt. Rens fennikelerne og skær dem hver i 6 både. Fjern evt. de grove rodstykker.Hæld æblecider i en gryde og lad fennikelerne simre uden låg i ca. 10-15 minutter. Når væden er kogt bort, kommes smør og sukker i gryden. Skru lidt op for varmen og glaser stykkerne under stadig omrøring. Når stykkerne er brune og blanke, drysses de behersket med salt, peber og timian. Hold dem varme. Skræl kartoflerne og snit dem i tern. Kog dem møre i vand uden salt. Hæld vandet fra og mos dem, først med en gaffel, siden med et piskeris. Tilsæt evt. en smule af kogevandet mens du pisker mosen med olivenolie, revet parmesan, hakkede oliven og salt og peber. Server mosen til de glaserede fennikel.