Fyldte skinkeschnitzler med lynstegte grøntsager

Fyldte skinkeschnitzler med lynstegte grøntsager

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

4 skinke schnitzler af inderlår
1 spsk olie
salt og peber
Fyld og skysauce
1 skalotteløg
250 g champignon
1 håndfuld persille
0,5 spsk olie
salt og peber
1 spsk rasp
1 dl vand
1 spsk soja
Grøntsager
7 gulerødder
3,5 porrer
2 bagekartoffel
1 spsk olie
1 spsk sesamfrø
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Skær gulerødder og porrer igennem, så der dannes 6-8 lige lange strimler, ca. 12 cm lange. Skær kartoflerne i stænger med samme bredde. Hak løget fint og hak champignonerne. Hak persillen. Opvarm olien på en pande og tilsæt løg, champignon, salt og peber. Lad det dampe ved svag varme i ca. 5 minutter. Rør af og til. Rør persille og rasp i.

2. Dup schnitzlerne tørre med køkkenrulle. Fordel fyldet på den ene halvdel af schnitzlerne og fold kødet sammen om fyldet. Luk med en kødnål. Snit kødet i folden på ydersiden, så lukker de sig ikke op efter stegning. Varm olien op på en pande og brun først kødet 1 minut på hver side ved høj varme. Skru ned til svag varme. Hæld vand ved og fortsæt stegningen i ca. 6 minutter på hver side. Tilsæt mere vand, hvis det fordamper. Pak kødet i stanniol. Kom soja i skyen og brug den som sauce.

3. Opvarm olien til grøntsagerne i en wok eller stor pande. Rist gulerødder og kartofler i 3 minutter ved høj varme og i 3 minutter ved middel varme under hyppig omrøring. Drys med sesamfrø og rist porrerne med i 3-5 minutter ved god varme.