Skær en lomme i den tykke ende af kalkunbrystet, kom fyldet i en plastikpose og tryk det ud i kalkunen. Fyldet er alle de andre ting der blandes, undtagen bacon, gulerødder,gelèen, og piskefløden. Det fyldte bryst lægges i et ildfast fad, der er smurt med margarine, evt. overskydende fars lægges også i fadet i små toppe. Baconstrimler i 1/2 stk. lægges ovenpå kalkun og fars, herpå små klatter margarine, ved siden af kødet lægges gulerødder i små stykker. Sættes i ovn. Varmluft 175 grader i 45 min./ Alm.ovn 180 grader i 45 min. Kalkun og fars lægges på et fad og dækkes med staniol, trækker ca. 15 min. skæres derefter ud i skiver. Saften fra fadet, samt gulerødderne hældes i en gryde med lidt kartoffelvand og piskefløden, jævnes med meljævning, ribsgelè hældes i og lidt kulør, serveres med kartofler og grønsager efter eget valg.