Frugtlagkage med let flødeostecreme

Frugtlagkage med let flødeostecreme

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

250 g frugt
1 gl jordbærmarmelade
Sukkerlage
1 dl sukker
2 dl vand
0,5 vanilie, stang
Flødeostecreme
125 g flødeost naturel
75 g sukker
0,5 vanilie, stang
4 dl piskefløde
2 lagkagebunde

Fremgangsmåde:

1. Bag bundene efter en grundopskrift eller køb dem færdige. 2. Lav sukkerlagen: Del vaniljestangen og flæk den. Skrab kornene af den halve vaniljestang ned i en kasserolle og læg også stangen i. Hæld vand og sukker i og kog lagen sammen. Lad den koge svagt, til halvdelen af vandet er fordampet og vaniljesmagen er trængt ud i lagen. Tag kasserollen fra varmen og lad den køle af. 3. Smelt syltetøjet og gnid det gennem en sigte, så stykker og kerner bliver siet fra. 4. Tag de flotteste bær fra til overfladen af kagen og anbring dem på en tallerken i ca. samme størrelse som overfladen, så man kan se, om der er nok. Brug resten i kagen. (Jordbær halveres til pynt og skæres i mindre stykker til fyld). 5. Rør flødeosten op med sukker, 1 dl af fløden og vaniljekornene fra den halve stang vanilje. Pisk resten af fløden ret stiv, men endelig ikke helt fast – og slet ikke grynet. Bland flødeost og flødeskum forsigtigt og kom det i en sprøjtepose med en ikke for lille stjernetylle. 6. Læg en bund på et kagefad. Stænk med ca. ½ dl af sukkerlagen. Smør et godt lag siet syltetøj på bunden og fordel de frasorterede bær på syltetøjet. Læg et lag flødeost oven på bærrene og glat med en paletkniv. Stænk den anden bund med sukkerlage og læg den på kagen. Tryk den godt på plads. Dæk kagens top og sider med flødecreme og glat med en paletkniv. Sprøjt en kant af stjernetoppe tæt rundt i kanten som ‘rækværk’ til fyldet, som først skal på senere. Sæt hele kagen i køleskab i en halv times tid eller evt. 10 min. i fryseren. Tag kagen ud og pynt den med bærrene på tallerkenen. Dup overfladen forsigtigt med smeltet siet marmelade. Variationer Mangokage Brug skiver af moden mangofrugt i stedet for bær og pensl overfladen med smeltet, siet abrikossyltetøj. Tilsæt lidt rom og limesaft til sukkerlagen. Kiwikage Brug skiver af kiwifrugt i stedet for bær og pensl overfladen med smeltet, siet abrikossyltetøj. Tilsæt rom og citronsaft til sukkerlagen.