Friturestegte skorzonerrødder

Friturestegte skorzonerrødder

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

750 g skorzonerrødder, friske
0,5 citron, saft
30 g parmesan ost, revet
2 spsk hvidvin, tør
2 æg
100 g mel
olie
salt

Fremgangsmåde:

1 Skorzonerne vaskes og børstes grundigt under rindende vand. De sorte skaller skrælles så tyndt som muligt med en lille kniv eller en kartoffelskræller. De skrællede rødder skæres i 4 cm. Lange stykker og lægges straks i koldt vand med saften af ½ citron. De koges al dente i saltet vand i ca. 10 min. 2 Æggene skilles og blommerne røres med mel, friskreven parmesan, hvidvin og ½ dl koldt vand, lidt salt tilsættes. Hviderne piskes stive og vendes i med let hånd. Rigeligt olie opvarmes i en kasserolle eller frituregryde. 3 Vandet hældes fra skorzonerne, der drypper godt af og tørres med køkkenrulle. De vendes i frituredejen og friteres til de er sprøde. De drypper af på køkkenrulle og serveres som tilbehør til kød. Det vigtigste ved friturestegning: frisk neutral olie, ikke olivenolie, der er opvarmet kraftigt nok. Hvordan fastslår man det? Stik blot skaftet af en træske ned i olien – så snart der stiger små bobler op omkring det, kan man kaste sig ud i stegningen.