Frikadeller med sommerkål

Frikadeller med sommerkål

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

500 g hakket svinekød
1,5 tsk salt
0,5 tsk peber
1 æg
1 løg
eller
1 fed hvidløg
2 dl mælk
1 dl mel
25 g smør
Tomatdampet sommerkål
1 hvidkål
20 g smør
1 ds hakkede tomater
salt
1 bdt persille
Tilbehør:
1 kg kartofler

Fremgangsmåde:

1. Rør kødet sejt med salt og peber. Tilsæt æg, groftrevet løg og derefter væske lidt ad gangen. Rør mel i farsen og sæt den i køleskabet i mindst 10 minutter. Tilsæt evt. lidt mere væske, hvis farsen virker for fast.

2. Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme. Frikadellerne brunes 2 minutter på hver side. De vendes igen og steges færdige ca. 4 minutter på hver side ved middel varme. Læg halvdelen af de færdige frikadeller på et varmt fad. Resten afkøles og bruges næste dag eller til madpakken.

3. Smelt smørret i en rummelig gryde og tilsæt fintsnittet kål, inden smørret begynder at blive brunt. Rør indtil kålen er faldet sammen. Tilsæt de hakkede tomater og lad kålen dampe ca. 5 minutter. Mærk om den er tilpas mør. Smag til med salt. Drys evt. med finthakket persille ved servering.