Fransk løgsuppe med gorgonzolacroutons

Fransk løgsuppe med gorgonzolacroutons

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2,5 zittauerløg
smør
2 spsk mel
6,5 dl oksekødsbouillon
1 tsk paprika
salt og peber
-----
3 skiver brød
100 g gorgonzola

Fremgangsmåde:

Den klassiske, franske løgsuppe er både billig, velsmagende og frygteligt nem at lave. Server den med de varme gorgonzolacroutons, evt. snittet i trekanter og plumpet ned i suppen. Et glas hvidvin til løfter den op i et lidt højere luftlag.

Pil løgene og snit dem i meget tynde ringe. Sauter dem ved lav varme i smør og paprika, og tilsæt melet under omrøring. Herefter tilsættes den varme bouillon lidt efter lidt. Lad suppen simre i ca. 20 minutter og smag evt. til med ekstra salt og peber. Brødskiverne smøres med ost og gratineres til de bliver gyldne i en 200 grader varm ovn eller under grillen. Server evt. brødene skåret i trekanter og lagt oveni suppen.