Forårskage som i Napoli

Forårskage som i Napoli

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

1 portion tærtedej
100 g spelt
1 stk citron, skal
2 dl mælk
1 spsk sukker
1 knsp kanel, stødt
400 g ricotta
175 g sukker
3 æg
1 æggeblomme
appelsin, usprøjtet, skal
50 g kandiseret appelsinskal og sukat
1 knsp kanel, stødt
2 spsk grand marnier
flormelis

Fremgangsmåde:

Denne kage er nærmest en institution i Napoli og Syditalien op til påske. Kagen menes imidlertid at have forhistoriske rødder som en forårskage, hvor det korn (spelt), der kommes i, oprindeligt var et offer til guderne. Alle ingredienserne minder om frugtbarheden. Til denne kage bruges en særlig likør der ikke findes i Danmark, og som giver kagen en helt særlig smag, nemlig appelsinblomstvand. Vi anbefaler at prøve med Aurum eller Grand Manier, der har en fin smag. Alle syditalienske familier med respekt for traditioner bager denne kage til påske. Den er tidskrævende, men er virkelig enestående. Læg spelten i blød natten over. Hæld vandet fra, og kog spelten i nyt vand i 20 minutter. Hæld atter vandet fra, og kog spelten med mælk, citronskal, sukker og kanel, til mælken er absorberet. Pas på, det ikke brænder på, og lad det køle af. Smør en springform meget grundigt. Rul dejen ud og beklæd springformen med 2/3 af dejen, der skal gå ca. 5 cm op af siden, resten af dejen skal bruges til fletværk over tærten. Del æggene, blommer og hvider for sig. Skær den kandiserede frugt i små stykker på et par millimeter. Rør ricottaen med sukker, og rør æggeblommerne i. Tilsæt spelten, den kandiserede frugt, kanel, appelsinskal og Grand Manier. Pisk hviderne stive, og vend dem i ricottaen. Hæld ricottamassen i kageformen beklædt med dej. Lav fletværk over tærten af resten af tærtedejen. Sæt kagen i en forvarmet ovn ved 220  grader i 10 minutter, sænk derefter varmen til 180 grader, og bag kagen i 45 minutter. Server kagen afkølet og drysset med flormelis.