Focaccia (italiensk fladt brød)

Focaccia (italiensk fladt brød)

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

30 g gær
6 dl vand
3,5 spsk olivenolie
1 kg pizzamel
2 kviste rosmarin, frisk
1 dl olivenolie
2 tsk salt

Fremgangsmåde:

1. Opløs gæren helt i håndvarmt vand. Tilsæt salt og olivenolie. Tilsæt så meget mel, at dejen kan slås godt igennem. Tilsæt 1 dl mel ad gangen, til dejen kan æltes i hånden. Hæld dejen ud på et meldrysset bord.

2. Ælt dejen ca. 10 min. og drys let med så meget mel, at dejen ikke hænger i. Form dejen til en kugle. Kom 1 spsk olie i en høj skål og vend dejen rundt heri, så der kommer olie på alle sider. Dæk med film og lad dejen hæve til dobbelt størrelse (ca. 2 timer).

3. Slå dejen ned og rul den ud, så den nogenlunde passer til bradepanden. Smør en bradepande godt med olivenolie eller brug evt. bagepapir, men pas på, at det ikke krøller i hjørnerne, så det bliver bagt ind i brødet. Løft dejen over i bradepanden (den mister naturligvis faconen, men kan nemt ‘bankes på plads’ med hånden). Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

4. Pluk rosmarin- eller timiankviste i mindre stykker, læg dem jævnt fordelt på dejen og tryk dem ned i dejen med tommelfingeren; tryk fingeren helt i bund, så der dannes et hul. Man kan også knytte hånden og vugge fingrenes mellemste knoer igennem dejen. Stænk det hele med et par spsk olivenolie og drys lidt Maldon-fingersalt over.

5. Giv ovnen 10-20 sprøjt med vandforstøver på vægge og bund og gentag dette, når brødet har været inde i 5 min. Bag brødet ved 220° i 20-25 min., til det er gyldent under bunden (løft med en paletkniv). Vend brødet ud på rist og lad det dampe af. Tips Form evt. flere små, ovale, flade focaccia-brød og bag dem på bagepapir.