Flade boller med spinatfyld

Flade boller med spinatfyld

Forberedelses tid:

Antal:

8

Ingredienser:

50 g smør
4,5 dl vand
50 g gær
2 tsk sukker
2 tsk groft salt
650 g durum hvedemel
Spinatfyld
600 g hakket spinat, frost
1 gl feta, marineret
1 æg
1 zittauerløg
friskkværnet peber
50 g spegeskinke
Pensling:
2 tsk olie fra Karolines Marineret Feta.

Fremgangsmåde:

Bagetid: Ca. 20 min. ved 225º.

Flade boller: Smelt smørret i en gryde og tilsæt vandet. Hæld blandingen i en skål. Rør først gæren ud heri og derefter sukker, salt og 2 tsk af durummelet. Dæk skålen med fx et låg og lad blandingen stå et lunt sted i ca. 10 min. Slå resten af melet i (hold lidt mel tilbage) - dejen skal være blød. Dæk igen skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1/2 time.

Spinatfyld: Kom den optøede spinat i en sigte og pres spinaten fri for væde. Hæld den marinerede Feta til afdrypning i en sigte - gem lidt af olien. Del osteternene i lidt mindre stykker med en gaffel. Bland spinat, Feta, æg, løg og peber i en skål. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 8 stykker og form dem til boller. Rul bollerne flade (ca. 12 cm i diameter). Læg de flade boller på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca. 15 min. Tryk fordybninger i bollerne og pensl med olien. Fordel spinatfyldet og derefter spegeskinken på de flade boller og bag dem midt i ovnen.