Fiskesalat

Fiskesalat

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

250 g blæksprutter, små
Kogelage
1 dl hvidvin
1 dl vand
1 laurbærblad
3 peberkorn, hele
500 g blåmuslinger
100 g rejer, frost
3 kartofler
100 g bladselleri, inderste stængler
80 g kogte kikærter
100 g radicchio salat
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
citron, saft og skal
salt
cayennepeber, stødt
2 spsk hakket persille
6 spsk jomfru olivenolie
Basilikum, frisk

Fremgangsmåde:

En klassiker fra det kolde antipastibord, som kan varieres alt efter kokkens fantasi og dagens udbud på fiskmarkedet. Bring lagen i kog. Skær blæksprutten i ringe, kom den i kogelagen, og lad det koge i 10 minutter. Tag blæksprutteringene op af kogelagen, og lad dem køle af. Børst blåmuslingerne grundigt med en stiv børste. Fjern skægget med en skarp kniv og skyl dem i flere hold vand. Kassér muslinger, der har åbnet sig, og som ikke lukker sig ved et hårdt slag mod køkkenbordet. Kom muslingerne i en gryde med låg, og stil dem over stærk varme i 5 minutter. Ryst gryden, og tilsæt lidt af kogelagen fra blæksprutten. Kog i 1 minut. Filtrér kogelagen fra muslingerne, og kog den ind til en tredjedel med kogelagen fra blæksprutten. Pil muslingerne ud af skallen. Lad rejerne tø op. Skræl kartoflerne, skær dem i terninger på 1 x 1 cm, og kog dem møre. Snit bladsellerien i tynde stykker. Skyl og aftør radicchiosalaten, og riv den i små stykker. Pil og hak hvidløg og skalotteløg meget fint. Pisk en marinade af olivenolie med saft og reven skal af citronen, et par skefulde af kogelagen, cayennepeber og de hakkede krydderurter. Bland blæksprutter, muslinger, rejer, kartofler, selleri og kikærter i en skål, og hæld marinaden over. Lad salaten trække i et par timer i køleskabet. Ved serveringen vendes radicchiosalaten i. VIN: Gavi - Verdicchio