Figentærte på en tynd tærtebund med kanel og honningcreme

Figentærte på en tynd tærtebund med kanel og honningcreme

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

200 g linsedej
15 figner
50 g blomsterhonning
50 g mandler, malet
2 æg, hele
40 g flormelis
25 g stødt melis
50 g smør, blødt
6 cl mælk
1 spsk kartoffelmel
1 spsk. stødt melis

Fremgangsmåde:

Uden for Provence ér det sjældent at støde på tærter med friske figner. Det er ret uforståeligt, hvilket man sikkert vil give mig ret i, når man har smagt denne tærte.

Rul dejen ud med en kagerulle. Beklæd tærteformen med den, og prik huller med en gaffel. Herefter sættes dejen i køleskabet. Forvarm ovnen til 200 grader.

I en skål blandes de fintmalede mandler, 25 g sukker, kartoffelmel og derefter æggene. Mælken varmes op sammen med honningen. Når det koger, hældes det i skålen, mens der piskes. Indholdet hældes tilbage i kasserollen, der bringes i kog, mens der hele tiden piskes. Hæld cremen op i en ren skål. Pisk en gang imellem.

Når cremen er lun, tilsættes smørret, mens der stadig piskes. Lad det køle af.

Imens skæres stilken af fignerne. Fignerne skæres derefter i kvarte og lægges på en tallerken med frugtkødet opad. Drys med 1 spsk. stødt melis, hvorefter de sættes i køleskabet. Når ovnen er varm, tages dejen ud af køleskabet. Smør cremen hen over og fordel de kvarte figner over cremen med frugtkødet opad. Tærten bages straks i ovnen i 20-25 minutter. Derefter tages den ud og drysses med flormelis gennem en finmasket sigte, hvorefter den igen sættes i ovnen i 5 -10 minutter. Lad den svale af og server den lun.