Ferskner: Blancher fersknerne i kogende vand nogle få minutter. Tag dem op i en skål med koldt vand og flå skindet af. Kog vand og sukker sammen og kom hindbærrene i. Lad dem koge op et øjeblik. Tilsæt citronsaften og lad fersknerne koge i lagen i 5 min. Tag dem op i en skål og lad dem køle af i lagen.
Vaniljecreme: Pisk æggeblommer og sukker til skum og tilsæt vanillekornene og creme fraichen.
Anretning: Anret fersknerne i en dyb tallerken med hindbærsauce ved. Hæld en smule af cremen over og server resten separat. Pynt eventuelt med friske bær.
Tips: Fersknerne kan koges dagen før, men tages ud af køleskabet i god tid, så de har stuetemperatur ved serveringen.