Courgetter og små løg i kardemomme

Courgetter og små løg i kardemomme

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

600 g courgetter, små
4 spsk olivenolie
200 g løg, små
1 kaffeske kardemomme, hel
0,5 chili, rød
100 g figner, tørrede
2 citroner
1 kaffeske tomatpuré
3 laurbærblade
2 spsk pebermynteblade
2 spsk koriander, frisk
salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl de små, hvide løg og kom dem i en gryde sammen med 2 spsk. olivenolie, kardemomme og laurbærblade. Dæk dem med vand, tilsæt salt, peber og chili. Læg låg på gryden og lad det koge for kraftig varme i 10 min. Imens skæres spidserne af courgetterne, og de skæres i 5 cm lange stykker, som flækkes på langs. Skær de tørrede figner i små terninger, læg dem i en finmasket sigte og skyl dem under rindende, lunkent vand i nogle minutter. Lad dem dryppe af. Læg courgetterne ned til løgene i gryden og tilsæt den koncentrerede tomatpuré. Se efter, om der er tilstrækkelig megen væde — hvis ikke, tilsættes en smule vand. Læg låg på og sæt gryden over for kraftig varme i 5 min. Imens skrælles citronerne, hinder og kerner fjernes, og de skæres i små stykker. Mynte- og korianderbladene hakkes. Når courgetterne har kogt i 5 min., tages låget af gryden, resten af oliven-olien tilsættes og retten får et kraftigt opkog for at jævne kogelagen let. Tag gryden af ilden, tilsæt figen og citron skåret i små terninger. Varm den ikke mere op. Lige inden serveringen tages laurbærblade og chilien op, og de hakkede mynte- og korianderblade drysses i. Smag til med salt og bland retten grundigt. Serveres lunken.