Claras fiskefrikadeller

Claras fiskefrikadeller

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

500 g fiskefars
3 stk gulerødder, revet
2 stk porrer, store
2 fed hvidløg, presset
Olivenolie
Salt
Peber

Fremgangsmåde:

Rens gulerødder og porrer. Riv gulerødderne på et rivejern og skær porrerne i mindre stykker. Pres hvidløgene i en skål og kom de revne gulerødder, de snittede porrer samt fiskefarsen deri. Bland det hele godt og lad farsen hvile i 15 min. - 1 time i køleskabet. Kom rimelig meget olie på panden. Ca. 1-2 cm. Lad det blive ret varmt. Form farsen til "frikadeller" med en ske, og kom dem i den varme olie. Skru ned på middelvarme og steg dem gyldne deri på begge sider. Server med dejlige nye kartofler, citronbåde og remoulade. Fintsnit evt. lidt af den grønne del af porren og drys over retten, hvis den serveres på talllerkener - det ser så smukt ud. Læg også gerne et salatblad på tallerkenen og placer fiskefrikadellerne derpå.