Charlottes fastelavnsboller

Charlottes fastelavnsboller

Forberedelses tid:

Antal:

16

Ingredienser:

50 g gær
4 spsk sukker
1 dl A-38
1 æg
200 g smør, blødt
300 g mel
mel
æg
Forslag til fyld
Marcipan
syltetøj
kagecreme

Fremgangsmåde:

Dette er en højst utraditionel, men meget velsmagende fastelavnsbolle. Det er en meget let, men alligevel fed og lækker dej, som er let at have med at gøre. Gæren røres ud med sukkeret og A-38 /ymeren, som skal have køkkentemperatur. Derefter piskes ægget i. Det bløde smør hakkes i og melet tilsættes. Dejen arbejdes godt igennem (slås), til den er let og lidt sej. Sættes til hævning med lidt mel drysset over og et rent viskestykke over fadet. Lad dejen stå i godt en time i almindelig køkkentemperatur. - ikke for varmt - så bliver den svær at rulle ud. Dejen kan nu bages som almindelige boller eller rulles ud til boller med fyld. Til fyld rulles dejen ud og trykkes i runde skiver med et glas. Fyldet anbringes mellem 2 runde dejskiver, som pensles med pisket æg i kanterne og trykkes sammen. Bollerne stilles til hævning på pladen inden bagningen, de pensles med pisket æg og bages ved 200 grader i ca 15 minutter.