Butterdej 2

Butterdej 2

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

500 g mel, sigtet
450 g smør
5 g salt
25 cl koldt vand
mel

Fremgangsmåde:

Denne dej er den mest komplicerede. Her må ikke anvendes blender. Alt skal tilberedes med håndkraft, præcision og god tid. Men så bliver den også ekstra god, let og sprød - hvilken nydelse!

 

1. Tilbered den bløde dej:

Bland mel og salt i en skål. Lav en fordybning i midten. I fordybningen hældes koldt vand samt 100 g ikke for hårdt smør, som er skåret i stykker. Det blandes hurtigt med fingrene og formes til en kugle, hvorpå der skæres et kryds med en kniv. Derefter pakkes den ind i husholdningsfilm og lægges i køleskabet i mindst 30 minutter.

 

2. Form smørret:

På et bræt, hvorpå der er drysset lidt mel, bredes 350 g smør ud i et rektangel, der måler 15 cm i længden og 7-8 cm i bredden. Læg det i køleskabet. Hvis alt skal lykkes, er det vigtigt, at dej og smør har samme temperatur.

 

3. Første omgang:

Arbejdsbordet drysses med mel; dejen rulles ud med en kagerulle til et rektangel på Ca. 20 x 30 cm. Læg derefter smørret, der også er formet som et rektangel, i midten. Pak dejkanterne ned mod smørret, først på de lange sider, så på de to andre, så det pakkes godt ind. Hele pakken rulles nu ud til et nyt rektangel på ca. 50 cm i længden og 20 cm i bredden. Fold derefter dejstykket sammen så det danner 3 lag dej. Drej dejen en kvart omgang og rul dejen ud igen i et rektangel af samme størrelse, som igen foldes i tre. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 20-30 minutter.

 

4. De næste omgange:

Gentag to gange det samme som ovenfor: bred ud, fold i tre og lad hvile. Lige før dejen skal bruges, gentages dette en sidste gang.

 

5. Afslutning:

Skær det stykke af dejen, der skal bruges, og rul det ud til den ønskede størrelse. Pak resten ind. Dejen kan holde sig 2-3 dage i køleskabet.