Bresaola med olivenkartoffelmos og æblesalat

Bresaola med olivenkartoffelmos og æblesalat

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

8 skiver bresaola
3 bagekartoffel
olivenolie
0,5 dl oliven
1 fed hvidløg
salt og peber
--------------------
2 æbler
0,5 dl olivenolie
2 spsk balsamico
1 spsk dijon sennep
1 tsk honning
salt og peber

Fremgangsmåde:

Bresaola kan købes i mange velassorterede supermarkeder nu. Det er lufttørret, italiensk oksekød, og det smager virkelig lækkert. Brug det også i sandwiches etc. Skræl kartoflerne og snit dem i mindre stykker. Kog dem møre i usaltet vand. Mos dem som du plejer til en almindelig mos, men med en anelse af kogevandet i stedet for mælk og en god olivenolie i stedet for smør. Rør den med salt og peber og finthakkede oliven, samt muligvis lidt presset hvidløg. Skær æblerne i meget smalle både, og vend dem sammen med dressingen, som du pisker sammen af de nævnte ingredienser. Server den varme mos med salaten og tynde skiver af Bresaola.