Boulettes de Provence

Boulettes de Provence

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

150 g hakket svinekød
150 g hakket oksekød
4 spsk rasp
1 æg
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk rosmarin, tørret
1 tsk allehånde
salt og peber
mælk
olie
2 tomater
1 rød peberfrugt
1 rødløg
rødvinseddike
200 g pasta

Fremgangsmåde:

I Provence serverer man disse små, runde rødboller, boulettes, som man mange steder kan købe færdige hos slagteren. Her har jeg prøvet at efterligne dem, de skal smage ganske kraftigt af rosmarin. Hvis du synes, det er for bøvlet at bruge både okse-og svinekød, så vælg bare den ene af delene. Farsen skal være ret fast, så den kan trilles til små kugler, det er hele tricket. Det hakkede kød røres med æg, hvidløg, rasp og krydderier. Tilsæt også mælk, men farsen må endelig ikke blive så lind, at den ikke kan trilles til kugler. Tag evt. lidt mel på hænderene mens du triller kugler. De skal have ca. samme diameter som en femmer. Opvarm lidt olivenolie på en stor pande og steg kuglerne færdige, ca. 10-12 minutter. Rums lidt rundt med panden af og til, så kuglerne får vendt sig på alle sider. De færdige kugler tages op og holdes varme. Snit peberfrugt, løg og tomat i strimler og sauter dem på den samme pande. Tilsæt lidt rødvinseddike, ca. 2-3 spsk. Denne grøntsagsblanding serveres til kødbollerne, og der bydes friskkogt pasta og revet parmesan til.