Bortsch (rødbedesuppe)

Bortsch (rødbedesuppe)

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1,25 1 grøntsags bouillon
4 rødbeder
2 kartofler, melede
3 rødløg
2 fed hvidløg, pillede
4 tsk rødvinseddike
1 tsk sukker
2 tsk groft salt
friskkværnet peber
0,25 l creme fraiche 18%
1 rødløg, fintsnittet
Tilbehør
240 g brød, groft, ristet

Fremgangsmåde:

Østeuropas bortsch hører, sammen med den italienske suppe minestrone, til i gruppen af kraftfulde supper. Supper, der typisk indeholder store mængder fyld fx grønsager - gerne rodfrugter, tørrede bønner, pasta og i nogle tilfælde kød. En bortsch er mere styrkende end elegant - et rigtigt middagsmåltid i den kolde vintertid. Bring bouillonen i kog i en gryde. Tilsæt rødbeder, kartofler, løg og hvidløg. Kog grønsagerne ved svag varme og under låg ca. 1/2 time eller til de er møre. Blend suppen i mindre portioner (fyld kun blenderglasset 1/3 op). Blend hver portion ved hurtigste hastighed i ca. 5 sek. Hæld suppen tilbage i gryden og bring den atter i kog. Tilsæt eddike og krydderier. Smag suppen til. Ved serveringen: Kom creme fraiche og rødløg i små skåle hver for sig. Hæld rødbedesuppen i en varm skål og server straks.