Beef in beer med rodfrugtmos

Beef in beer med rodfrugtmos

Forberedelses tid:

Antal:

4 personer

Ingredienser:

ca. 800 g skært oksekød
6 skalotteløg
2 gulerødder
2 Guiness eller Porter-øl
timian, frisk
salt og peber
-----------------------------
ca.800 g kartofler
½ rodselleri
1 pastinak
smør
mælk
salt og peber

Fremgangsmåde:

En af mine livretter mens jeg boede i England var helt klart Beef in beer. Det er så simpelt: Store tern af mørt oksekød koges meget mørt i mørkt øl. Man skal bare hælde det over også ellers vente, så omdannes øllet på magisk vis til den skønneste sauce. Lav det en dag du har god tid; retten bliver bare bedre, jo længere den simrer. Skær oksekødet i store tern, på størrelse med en husholdningstændstikæske. Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker. Pil skalotteløgene og del dem i halve. Smelt lidt smør i en stor, tykbundet gryde (gerne støbejern) og brun kødet godt på alle sider, evt. ad flere omgange. Kom løg, gulerødder og timian ved og hæld den ene øl over. Øllet skal lige dække kødet. Lad retten koge op og skum overfladen for eventuelle urenheder. Lad retten simre i mindst en time, gerne længere. Spæd op med mere øl, når kødet ikke er dækket. Stik i kødet af og til, det skal være meget mørt og trevlet. Smag til med salt og peber og jævn evt. saucen en anelse. Rodfrugtmos: Kartofler og rodfrugter skrælles og skæres i store tern. Kog dem meget møre i usaltet vand og pisk en mos med mælk, smør, salt og masser af friskkværnet peber. Server mosen til kødretten og kast evt. en håndfuld grønne oliven over kødet for farvens skyld. I England serverer man syltede perleløg til. Og selvfølgelig en kold øl eller to.