Auberginetærte

Auberginetærte

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2 auberginer (500 g)
5 spsk olivenolie
40 g brødkrummer
10 spsk mælk
3 hele æg
1 peberfrugt
2 g kardemomme, stødt
2,5 dråber Tabasco
2 dl fløde
Salt og peber
coulis af tomat eller rød peber

Fremgangsmåde:

Den spæde mesclun fra Nice er en udsøgt blanding af de spæde skud fra alle mulige salatsorter og urter. Denne smukke tærte, hvis skinnende og faste overflade dækker en delikat puré, kan serveres varm eller kold sammen med en god mesclun-salat, en pilaf-ris eller med små grillstegte lammekoteletter. Hvis der skulle blive noget tilovers, kan den godt tåle at blive varmet op.

Varm ovnen op til 180 C. Flæk auberginerne på langs, og skær med en lille spids kniv af rustfrit stål et tern-møster i frugtkødet uden at beskadige skrællen. Drys med salt, hæld lidt olie på snitfladen og sæt dem i den forvarmede ovn i 20-30 min. afhængig af størrelse. Tag dem ud og dæmp varmen Dl 150 C. Tag frugtkødet ud af auberginerne og læg det i foodprocessoren eller blenderen. Gem skrællen. En kage- eller tærteform med en diameter på 18 cm smøres med olivenolie, og formens bund og sider dækkes med aubergineskrællerne, med den glatte, mørke skræl nederst. Læg brødkrummen i blød i mælk et øjeblik, pres den derefter i hånden for at befri den for væde. Æggene slås ud i en skål og piskes sammen nogle minutter. Auberginekødet pureres i foodprocessoren eller blenderen. Tilsæt kardemomme, Tabasco, de sammenpiskede æg, den opblødte brødkrumme, fløden og smag til med salt og peber. Bland det godt, således at pureen bliver helt ensartet. Flå peberfrugten ved først at holde den over en flamme på alle sider, hvorefter man under vand kan pille skindet af med fingrene. Tag frøene ud.Skær seks smukke ringe af den, som sættes til side. Resten af peberfrugten skæres i små terninger, som blandes i auberginepureen. Fordel pureen på aubergineskrællerne i formen, dæk den med alufolie og bag den i ovnen i 30 min. Tag formen ud, og lad tærten køle af i 15 min., inden den vendes ud på et serveringsfad. Garner den med peberringene. Serveres med en coulis af enten tomater eller røde peberfrugter.