Auberginer som i Parma

Auberginer som i Parma

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

6 auberginer, store
olie
Tomatsovs
1 gulerod
2 stilke bladselleri
1 løg
400 g flåede tomater
olivenolie
150 g mozzarella
100 g parmesan ost, revet
10 basilikum, blade

Fremgangsmåde:

Skær stilken af auberginerne og skær dem i 1 cm tykke skiver på langs. Drys skiverne med salt og læg dem i en si i ca. 1 time, så den bitre væde drypper af. Tilbered tomatsovsen imens. Snit urterne og kom dem i en gryde med de flåede tomater. Lad dem småkoge til de er møre under låg. Purér tomatsovsen i køkkenmaskinen. Varm en spsk olivenolie i en gryde, hæld tomatsovsen heri og smag til med salt. Lad sovsen koge ind i 15 minutter over svag varme. Skyl auberginerne og tør dem med lidt køkkenrulle og steg dem lidt efter lidt i hed olie, til de er lysebrune. Læg dem på fedtsugende papir. Skær mozzarellaen i små terninger. Kom et par skefulde tomatsovs i et ildfast fad. Læg et lag auberginer i fadet, fordel 10-12 spsk tomatsovs på auberginerne samt 2-3 blade basilikum og noget af mozzarellaen ovenpå. Drys med parmesanost. Læg derefter et nyt lag auberginer, tomatsovs, basilikum, parmesanost osv., til ingredienserne er opbrugt. Slut med tomatsovs og parmesanost. Sæt fadet i en 180c varm ovn i 15-20 minutter. VIN: Rosso di Montepulciano - Ciré Rosso