Aspargessauce

Aspargessauce

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 kg hvide asparges
8 spsk olivenolie
1 kvist sar
8 spsk hønsebouillon
salt og peber

Fremgangsmåde:

Det er den ideelle sauce som tilbehør til kogte kartofler, havrerod, skorzonerrødder, porrer, courgetter eller artiskokhjerter eller til aspargeshoveder, der er dampet under låg i olivenolie eller smør. Vær heller ikke bange for at anvende den til fjerkræbryster eller til pandestegt fisk. Den vil også være et fremragende tilbehør til en risotto. Man kan til denne opskrift nøjes med at anvende det nederste af aspargeserne og gemme hovederne til noget andet, for eksempel en grøntsagstærte eller en salat, men i så fald bliver saucen mere bleg. Skræl aspargeserne. Skyl dem, tør dem og skær dem i stykker på omkring 1 cm. Hæld 2 spsk. olivenolie i en kasserolle. Når olien er varm, kommes aspargeserne og sarkvisten i. Tilsæt salt og kog under låg for jævn varme i yderligere 10 min. Tag låget af og kog ind for jævn varme i yderligere 10 min. Tag sarkvisten op og hæld aspargeserne i foodprocessoren og blend den til en puré. Passer denne puré gennem en finmasket sigte ned i en skål. Hæld nu denne skåls indhold af aspargessaft i foodprocessoren og tilsæt hønsebouillon. Tilsæt resten af olien, salt og peber, og blend den ved høj hastighed, indtil saucen flir en cremet konsistens. Hold den varm over vandbad, indtil den skal serveres. Hvis man ikke anvender den med det samme, vil den kunne holde sig i køleskabet. Det vil da være tilstrækkeligt at varme den op og give den en tur i foodprocessoren, så at den får en ensartet konsistens. Saucen vil også kunne laves med smør i stedet for olivenolie. Den bliver da mere neutral.