Andebryst med svampe og æbler

Andebryst med svampe og æbler

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2 andebryst
1,5 dl rødvin
3 skalotteløg
2 æbler
250 g svampe
rosmarin, frisk
salt og peber
smør
5 store bagekartoffel
balsamico eddike
olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

Andebrysterne renses og skindet ridses. Gnid dem godt med groft salt og peber og stik evt. et par kviste rosmarin ind i kødet. Opvarm lidt smør på en stor pande og steg andebrysterne, skindsiden først. Lad dem stege ved ret lav varme, så andefedtet langsomt smelter af. Brysterne skal have ca. 20 minutter i alt, alt efter hvor rosa man ønsker dem. Det er vigtigt, at de får lov at hvile indpakket i mindst 10 minutter inden de skæres ud i tynde skiver. Lad andefedtet blive på panden og sauter de rensede, hele svampe sammen med æblebåde og hakket skalotteløg. Når dette er gyldent, tages det op og holdes varmt. Kog panden af med lidt rødvin, og lad det koge ind til en sky. Bagekartoflerne skrælles og snittes i smalle både. Læg dem i et ildfast fad og vend dem med olivenolie, lidt balsamico samt salt og peber. Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter, eller til de er gyldne og sprøde. Retten kan fx serveres med ribsgelé eller tyttebærsyltetøj.