Amerikansk majssuppe

Amerikansk majssuppe

Forberedelses tid:

Antal:

2 personer

Ingredienser:

1½ dl majskerner
2 kartofler
1 løg
4 dl grøntsags bouillon
2½ dl sødmælk
salt og peber
2 spsk smør
-----------------
brød
evt. hakket persille

Fremgangsmåde:

Denne amerikanske majssuppe er bygget op over den originale, amerikanske suppe clam chowder, der, som navnet angiver, indeholder kammuslinger. denne udgave er dog helt vegetarisk. En kraftigt suppe med mælk og kartofler, som er vældig mættende og frygtelig billig at lave. Hvis du vil lave den ekstra lækker, så brug majskerner fra friske kolber i stedet for frosne eller dåsemajs. Snit løgene i tynde ringe og kartoflerne i tern. Smelt smørret i en tykbundet gryde og sauter løg og kartofler ved lav varme til løgene er klare og bløde. Tilsæt bouillon og lad suppen simre til kartoflerne er meget møre. Kom majskernerne i og kog dem kort igennem. Opvarm mælken til kogepunktet i en anden gryde eller i mikrobølgeovnen og kom den i suppen under omrøring. Nu må suppen ikke koge. Smag til med salt og peber. Serveres med et grønt drys og noget brød, fx majsbrød!