Abrikostærte

Abrikostærte

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

250 g butterdej
500 g abrikoser
100 g krystalsukker

Fremgangsmåde:

Der findes en mængde opskrifter på abrikostærte, men denne er og bliver min yndlingsopskrift. Man kan ændre lidt på den ved f.eks. at erstatte butterdej med mørdej, som man smører med mandelcreme, eller man kan drysse knuste makroner over den. Man kan også bruge flydende honning i stedet for sukker. Uden for sæsonen kan de friske abrikoser erstattes med abrikoser på dåse. Nyd tærten lun med vanilleis eller med en Muscat de Baumes-de-Venise. Smagsoplevelsen bliver perfekt og hensætter én i en tilstand af lykke.

Rul dejen ud. Beklæd tærteformen med dejen. Prik huller med en gaffel. Sæt den i køleskabet i 30 minutter. Imens forvarmes ovnen til 250 grader. Skær abrikoserne ud i halve stykker. Fjern stenene, knus nogle af dem, og fjern den tynde, brune hinde fra dem. Tag dejen ud af køleskabet, og sæt dem på højkant, så de støtter sig mod hinanden. Placer kernerne imellem abrikoserne. Drys med sukker, og sæt det i køleskabet i en halv time. Sæt tærten i ovnen i en halv time. Ovnen er meget varm, men saften, som udskilles fra frugterne, beskytter dejen, og frugterne dækkes af en lækker, lys karamel.