2 slags is til frugt

2 slags is til frugt

Forberedelses tid:

Antal:

8

Ingredienser:

Mælke-is
10 æggeblommer
250 g sukker
2 vanilie, stænger
1 l sødmælk
Melon-"sne"
1 æggehvide
3 spsk florsukker
1 netmelon
50 g florsukker
2 spsk citronsaft, friskpresset
200 g hindbær, friske
200 g blåbær, friske
Tilbehør
12 cl hvidvin

Fremgangsmåde:

Mælke-is:

Pisk æggeblommer og halvdelen af sukkeret til en luftig "æggesnaps". Flæk vanillestængerne og skrab kornene ud. Kom korn og stænger i en gryde sammen med mælk og resten af sukkeret. Bring mælken i kog under omrøring og kog i ca. 1 min. Tag gryden af varmen. Hæld 4 dl af den varme mælk over i "æggesnapsen" under omrøring. Hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Varm blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 1/2 min. eller til den bliver lidt tykkere. Må ikke koge. Køl blandingen. Si den over i en metalform (ca. 3 liter). Dæk formen med alufolie og frys blandingen til is, mindst 12 timer. Rør 4-5 gange under indfrysningen.

 

Melon-"sne":

Pisk æggehviden stiv. Tilsæt florsukker og pisk i ca. 2 min. til blandingen bliver sej. Halver melonen og fjern kernerne. Skræl melonen (fjern også den hvide del lige under skrællen). Kom melonkød og florsukker i en food processor/hurtighakker. Hak ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. til det er findelt. Rør æggehviden ned i melonblandingen og smag til med citronsaft. Hæld blandingen i en metalform (ca. 2 liter). Dæk formen med alufolie og frys blandingen til is, mindst 12 timer. Rør 4-5 gange under indfrysningen.

Stil de to slags is i køleskabet ca. 40 min. før serveringen.

 

Ved serveringen:

Anret mælke-isen i kugler på portionstallerkener sammen med hindbær og blåbær. Skrab melon-isen med en ske til en "løs sne" og drys den over. Hæld evt. lidt Hvidvin, gerne Sauternes, over isanretningerne eller server den til. Server straks.